Gratis fragt i hele Danmark
At vælge sin egen farvekombination er mere end et valg – det er et statement. Når du designer din egen lampe, skaber du et personligt objekt, der ikke bare lyser rummet op, men også afspejler din stil, din energi og dit hjems identitet.
Med over 50 omhyggeligt kuraterede farver fra Montana Gold, kan du sammensætte en palette, der matcher alt fra nordisk minimalisme til dit eget kunstneriske udtryk. Hver skærm kan vælges individuelt, så du kan skabe subtile overgange eller stærke kontraster.
En specialdesignet lampe giver en særlig følelse af ejerskab: du har været med til at skabe den. Det skaber en relation til objektet, som varer ved, og som gør lampen til mere end interiør – den bliver et kunstnerisk punktum i dit hjem.
Her får du friheden til at forme noget unikt, der kun findes ét sted: hos dig.
De solide metalskærme giver en tyngde og materiale, man straks mærker. Overfladerne er malet i hånden, hvilket giver en dybde og finish, som industrielle processer ikke kan matche.
Den fås i to størrelser: stor (Ø43) og lille (Ø32), hvilket gør den fleksibel i alt fra stuen og soveværelset til køkkenet og arbejdsrummet. Fatningen er standard E27 og kan tåle helt op til 60W. Den bliver leveret med 2.5M hvid stofledning, klar til nemt at blive koblet til.
Formen er inspireret af klassiske danske designtraditioner: rene linjer, enkel geometri og et roligt, nordisk udtryk. Det er en moderne lampe, som er skabt til at holde, både i kvalitet og æstetik. Netop formen gør at lyset spreder sig blødt og balanceret, så rummet får en behagelig atmosfære uden blænding.
LampeN er skabt til at spille sammen med farve – uanset om du vælger én tone eller tre.
Bag mitlampedesign.dk står Martin Højer Friis – kunstner, designer og fritænker. Fra sit galleri, Libertineren Studio på Nørrebro håndmaler han hver enkelt lampeskærm, en for en, og samler dem med samme omhu, som han bruger i sit kunstneriske arbejde. Det betyder, at hver lampe er håndlavet og bærer præg af et menneskes hånd og øje for detaljer.